Mineafvanding og slampumper

  • Det optimale valg til elektrisk drevne pumpeplatforme

    Hvis en elektrisk forsyning er tæt på, foretrækker mange miner, af miljømæssige årsager og for at reducere omkostninger til vedligeholdelse og drift, at benytte elektrisk drevne pumpeplatforme i stedet for en traditionel dieseldrevet pumpe. En elektrisk drevet pumpeplatform anvender typisk en motor og en frekvensomformer til at indstille gennemstrømningshastigheden for pumpen til vandtømning. Startomkostningerne ved en elektrisk drevet platform vil typisk være højere, men driftsomkostningerne er betydeligt lavere. Investeringsafkastet er meget hurtigt indtjent, ofte inden for måneder.

    På mere sofistikerede minevandtømningssystemer, typisk ved dybe, åbne miner, hvor flere serieforbundne pumpeplatforme anvendes, styrer Danfoss frekvensomformere pumpens driftspunkt baseret på det sugetryk, der stammer fra den foregående serieforbundne pumpeplatform. Dette sikrer, at vandtømningssystemet arbejder ved det optimale punkt.

    De kompakte kapslinger til VLT® og VACON® frekvensomformere gør det ofte muligt for producenten af pumpeplatforme at minimere størrelsen og prisen på platformen. Det robuste design til høje omgivelsestemperaturer sikrer en pålidelig og lang driftslevetid, selv ved installation på vandtømningspumpeplatforme i det fri, på varme og fugtige minelokationer med minelastbiler, der pisker støv op, når de passerer med få minutters mellemrum. IP66-kapslinger til et bredt effektområde gør det nemt at installere dem på pumpeplatformen med en simpel vejrskærm, der giver skygge. Ved højere effekter betyder designet med back channel cooling i VLT® frekvensomformerne ofte, at de kan installeres på pumpeplatformen i en vejrbestandig kapsling, uden at der er behov for yderligere køleventilatorer eller et airconditionsystem.

    Altid pålidelig drift af slampumper

    Slampumper bruges i udbredt grad i mange minedriftsanlæg. For at give fleksibel styring og optimere udbyttet af udstyr og den overordnede effektivitet i anlægget, anvendes frekvensomformere ofte til styring af pumperne. Ved eksempelvis at bruge en frekvensomformer til at styre gennemstrømningen i fødepumper til en Dense Medium Cyclone på et anlæg til kulhåndtering og -bearbejdning (CHPP) leveres et større udbytte.

    En slampumpe er ofte en centrifugalpumpe. For centrifugale slampumpeapplikationer vil frekvensomformere under normale driftsforhold være pålidelige, hvis de er valgt ud fra, hvad der typisk kaldes en normal overbelastning eller normal drift.

    Normale driftsforhold findes dog ikke altid på en minelokation. Afbrydelser i netforsyning eller nødstopforhold kan resultere i, at slampumper og rørledninger kan være fyldt med slam, når pumpen standser. Hvis slammen er særlig tyk, og driftstop fortsætter i et stykke tid, vil det tykke materiale i slammen falde til bunds i pumpen og rørledningen, hvilket kan gøre det svært at genstarte.

    Det er anerkendt og ofte specificeret af mange konsulenter, leverandører af teknisk service og entreprenører, at den bedste metode til at vælge frekvensomformere til slampumper er at vælge dem baseret på en overbelastningseffekt, der som minimum sikrer 150 % motormoment i 30 sekunder. Både VLT® og VACON® frekvensomformere er passende normeret til at sikre pålideligheden af alle slampumper i hele dit anlæg.

Vær social Deltag aktivt

Vil du lære os at kende?

Lær os at kende, og deltag i samtalen