Tak for et godt år

Tak for i år 2018 Deltag i vores julekonkurrence og vær med i lodtrækningen om 10 x Summerbird chokolade æsker til de heldige vindere.

- 14. november 2018 Af Danfoss Drives

Tak for et godt år. Hos Danfoss Drives vil vi gerne benytte denne anledning til at takke dig for et spændende 2018, som for Danfoss Drives har været et særligt år og en milepæl i vores historie. For 50 år siden var Danfoss de første til at masseproducere frekvensomformere med den velkendte VLT® 5, som vi stadig ser i drift enkelte steder den dag i dag. Det fejrede vi ved vores årlige seminar, som vi afholdte i Roskilde og på vores salgskontor i Hasselager ved Aarhus. Både her og på de messer vi har deltaget på, har vi mødt bekendte såvel som nye ansigter og fået en god dialog om vores produkter og løsninger. 

Mellem jul og nytår har vi skruet ned for vores produktion på fabrikkerne, men husk at vores salgskontor stadig har åbent på nær weekender og helligdage. Hvis du har brug for hjælp, kan du derfor roligt kontakte os. Har du brug for service, har vores Danfoss Drives servicepartner åbent 24/7 også mellem jul og nytår. 

Vi er sikre på, at 2019 vil bringe flere positive oplevelser med vores kunder og samarbejdspartnere. Vi vil derfor benytte denne anledning til at takke alle vores kunder, samarbejdspartnere og andre interessenter for et særligt godt samarbejde. Vi vil endnu engang takke jer, som deltog i vores seminarer eller har besøgt vores stande på årets messer. Vi håber at se jer igen til næste års arrangementer. 

Husk at deltage i vores julekonkurrence (se link nedenfor), hvor du ved at besvare to spørgsmål kan deltage i konkurerrencen om 10 x Summerbird chokoladeæsker. Vi trækker lod om de 10 heldige vindere blandt de rigtige besvarelser fredag den 14. december. Vinderne får direkte besked via mail og offentliggøres desuden i vores nyhedsbrev i januar.

Vi ser frem til et spændende 2019 med forskellige aktiviteter og nye udfordringer.

Vi ønsker dig og dine kære en rigtig god jul og et godt nytår. 

DELTAG I VORES JULEKONKURRENCE HER 

Du skal blot sende en mail til alp@danfoss.com med svaret på nedenstående spørgsmål. Svarer du rigtigt, er du med i lodtrækningen om 10 x Summerbird chokoladeæsker. 

 

  1. Hvilken rund fødselsdag fejrede Danfoss Drives i år? 
  2. I hvilken dansk by bliver Danfoss Drives’ VLT® frekvensomformere produceret i? 
De bedste julehilsener 
Danfoss Drives Salg Danmark 

 

 

 

Vær social Deltag aktivt

Vil du lære os at kende?

Lær os at kende, og deltag i samtalen